UNDGÅ BØDER: Få styr på juraen, når du laver markedsføring på email

Af Mette Will.

De grundlæggende regler for e-mail markedsføring er klare. Og overtrædelser straffes hårdt. Alligevel er det svært for mange virksomheder at få 100% styr på, hvordan de må markedsføre sig på mail – og hvordan de indhenter samtykker.

Til den seneste e-mail konference var Frank Bøggild med som indlægsholder, og det er han igen til EMAIL SUMMIT tirsdag den 5. februar 2019 i Odense Koncerthus.

>> Se hele programmet her

Frank er advokat og partner hos Danmarks største advokatfirma, Kromann Reumert, og han har specialiseret sig i markedsføringsjura og persondataret.

 

Vi filmede et par gode råd fra advokaten til den seneste konference:

 

 

Samtykker får ekstra kærlighed til EMAIL SUMMIT 2019

Til EMAIL SUMMIT 2019 leverer Frank Bøggild BÅDE et indlæg i den store sal OG en ”spørgetime” om markedsføringsjura for de deltagere, der vælger dét. Indlægget i koncertsalen (for det samlede publikum) handler om SAMTYKKER til markedsføring på mail.

Netop samtykker er et vigtigt og aktuelt emne, da der hersker en del tvivl på området. Som virksomheder er vi nødt til at have styr på ALLE detaljer i vores samtykker (permissions). Ikke bare fordi vi skal tage lovgivningen alvorligt og leve op til den. Men i høj grad også, fordi de korrekt formulerede samtykker giver os mulighed for at udnytte alle de gode muligheder, der ligger i EMAIL MARKETING.

Korrekt formulerede samtykker giver dig adgang til at udnytte alle de gode muligheder, der ligger i email marketing

Som deltager på konferencen har du mulighed for at få tryktestet din markedsføring på mail:

• Du kan forud for konferencen indsende eksempler på, hvordan du indsamler samtykker til dit nyhedsbrev (eller hvordan du gerne vil gøre det) sammen med en beskrivelse af dit dilemma, spørgsmål eller problemstilling. Så kan du være heldig, at dit spørgsmål kommer med i Franks præsentation.

 

• Du kan vælge Q&A-sporet med Frank og (sammen med andre deltagere) få 45 minutters adgang til en af Danmarks fremmeste advokater på området. Med dig bringer du dine spørgsmål og får svar på dem. Og så lærer du garanteret en hel masse af at lytte til de andre deltageres spørgsmål – og Franks svar.

 

>> Tjek Frank Bøggild og hans indlæg til konferencen her

 

Markedsføringsloven og GDPR: De grundlæggende regler

Hvis du er ny inden for EMAIL MARKETING (eller trænger til en repetition af juraen), så kommer her de grundlæggende regler og nogle nyttige ressourcer og links.

Udsendelse af nyhedsbreve reguleres af markedsføringsloven og kræver et aktivt samtykke på forhånd. Samtykket skal være aktivt, frivilligt og informeret, hvilket vil sige, at brugeren skal udføre en aktiv handling for at tilmelde sig nyhedsbrevet og give sin accept. Det gælder uanset, om modtageren er en forbruger, en virksomhed eller en offentlig organisation. Det følger af markedsføringslovens §10, stk. 1.

Det er markedsføringsloven, der regulerer arbejdet med e-mail markedsføring, mens de tilhørende persondata reguleres af persondataforordningen (GDPR)

Databeskyttelsesforordningen handler ikke om, hvornår virksomheder må sende markedsføring som fx nyhedsbreve. Det er som sagt reguleret af markedsføringsloven. Men da denne form for markedsføring indebærer, at brugeren oplyser persondata (som minimum mailadresse, men ofte også andre data), er virksomheden nødt til at forholde sig til, hvordan disse data opbevares og behandles.

GDPR kræver også, at virksomheden oplyser, hvilken behandlingshjemmel de benytter. I forhold til nyhedsbreve er der typisk tale om, at samtykket er behandlingshjemmel.

Netop samtykker er afgørende ifm. opbygning af e-mail marketing lister. Markedsføringsloven præciserer, at der skal være tale om en ”frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljetilkendegivelse”.

 

Det betyder samlet set, at:

1. Virksomheden skal gøre det klart, at brugeren giver samtykke til at modtage markedsføring.

2. Virksomheden skal oplyse, at samtykket kan trækkes tilbage (et nyt krav i forbindelse med GDPR, der gælder for samtykker indhentet fra 25. maj 2018).

3. Virksomheden skal kunne dokumentere, at modtageren har givet samtykke, og denne dokumentation skal gemmes i 2 år efter, at samtykket sidst er benyttet.

4. Det skal være klart, hvilke produkter eller services brugeren giver samtykke til, og via hvilket medie, brugeren modtager markedsføring – fx e-mail og SMS.

5. Der må ikke bruges forud-afkrydsede felter, medmindre der er tale om nedenstående undtagelse (punkt 6)

6. Virksomheder må gerne sende nyhedsbreve til tidligere kunder, der ikke har givet samtykke til at modtage markedsføring, hvis 1) det handler om produkter eller services, der svarer til dem, de har købt og 2) kunden i forbindelse med køb er blevet oplyst om, at virksomheden vil sende markedsføring om tilsvarende produkter og 3) at kunden fik mulighed for at frabede sig det. Det fremgår af markedsføringslovens § 10, stk. 2.

 

Godt 6 måneder efter GDPR trådte i kraft venter vi stadig på den vejledning med eksempler på samtykker, som Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet har lovet

 

Samtykker i bytte for content

De korrekte samtykker er afgørende ifm. opbygning af e-mail marketing lister, og netop ift. samtykker hersker der i øjeblikket en del tvivl og forvirring.

Forbrugerombudsmanden har i en pressemeddelelse den 25. maj 2018 (dagen hvor persondataloven trådte i kraft) udtalt, at ”Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet forventer inden længe at udsende en vejledning, der indeholder eksempler på, hvordan du kan udforme en samtykketekst, så den både overholder markedsføringsloven og databeskyttelsesforordningen”. Denne vejledning er i skrivende stund ikke udkommet endnu.

Imens vi venter på vejledningen, kan vi tage følgende til efterretning, når vi arbejder med at indhente samtykker via incitamenter (fx content) i bytte for en e-mail:

• Det skal være fuldstændig klart og tydeligt for brugeren, at der ved en byttehandel med content sker en tilmelding til nyhedsbrevet.

• Det er ikke tilrådeligt at bruge ordet ”gratis” om content, der byttes med, idet data i form af en e-mailadresse også har en værdi og derfor ikke er ”gratis”. Det fremgår af EU-kommissionens vejledning til direktivet om urimelig handelspraksis. Om man i stedet kan bruge ordet ”gave” eller ”det koster kun din e-mail”, er der endnu ikke klarhed over.

Lad os bede Frank Bøggild om en vurdering af byttehandlen med content for en mailadresse – når vi ses til EMAIL SUMMIT 2019 i Odense Koncerthus. Og hvis den lovede vejledning til samtykker fra Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet er kommet (man har lov at håbe), så går vi all-in på den!

 

>> Tjek EMAIL SUMMIT 2019, og book plads nu >>

Du sparer 1.000 kroner, når du booker senest 8. januar (eller så længe pladser haves).

 

Gode kilder og ressourcer:

• GDPRs betydning for reglerne om udsendelse af elektronisk markedsføring (Forbrugerombudsmanden)
• Forbrugerombudsmanden om spam og uanmodede henvendelser
• Markedsføringsloven på Retsinfo

 

DISCLAIMER: Blogindlægget ovenfor er skrevet ud fra Mette Wills bedste fortolkning af Markedsføringsloven og GDPR i december 2018. Ændringer i love, vejledninger, praksis m.m. kan have betydning for fortolkningen fremadrettet. Få juridisk rådgivning, hvis du vil være sikker på at overholde reglerne.

Tak til hovedsponsor og uddannelsespartner IBA Erhvervsakademi Kolding for udlån af videoen.