VÆRSGO: Beviserne for EFFEKTEN af e-mail marketing, KÆRLIGHEDEN til mail (og 5 grunde til at NYHEDSBREVET er BEDRE end sociale medier)
Af Mette Will.
E-mail Marketing leverer en gennemsnitlig ROI (Return On Investment) på 38. Eller sagt på en anden måde: For hver krone, du bruger på e-mail marketing, får du 38 igen. Det fremgår af den seneste årlige internationale undersøgelse foretaget af Litmus og udgivet i august 2018.
Med en ROI på 38 har e-mailen førertrøjen på og performer mere end dobbelt så godt som andre digitale kanaler. Og mange gange bedre end traditionelle kanaler som tv, radio og direct mail.
Det er gode nyheder, at kunderne (stadig) tager så godt imod denne form for markedsføring. E-mailen er personlig og målrettet (hvis afsenderen gør det godt), og læserne VED, at det er dem, der bestemmer! Der er nemlig et link i bunden af nyhedsbrevet til afmelding eller tilpasning af nyhedsbrevet, hvis det ikke lever op til læserens forventninger.
MEN den høje ROI er også et problem, skal man tro et blogindlæg fra Litmus baseret på dette års rapport.
En høj ROI på e-mail marketing bør ikke være et mål i sig selv
Mange marketingfolk sætter lighedstegn mellem en høj ROI på e-mail og succes. Men fornuften i det kan diskuteres. Det er naturligvis den SAMLEDE indtjening fra alle kanaler, der tæller mest for virksomheden.
Undersøgelsen fra Litmus viser, at jo mere sofistikerede virksomhedernes e-mail marketing aktiviteter er, des lavere er deres ROI. Således har de mindst sofistikerede virksomheder en ROI på 44, mens de mest sofistikerede har en ROI på ”kun” 36. Og det er en god ting.
Forvirret? Så følg med her …
De mest sofistikerede virksomheder investerer også mest i e-mail marketing, fordi de optimerer på den samlede indtjening. De flytter altså budget fra andre kanaler til e-mail marketing og høster dermed en bedre samlet indtjening. Men de høster ikke kun de lavest hængende frugter til en ROI på 44, de høster også de frugter, der er lidt vanskeligere at plukke – og som derfor koster mere at få fat i.
Undersøgelsen fra Litmus viser, at virksomhederne får den bedste samlede indtjening på e-mail marketing, EFTER ROI’en er toppet.
Sådan opnår brands den højeste indtjening
Nogle mener ligefrem, at e-mailens høje ROI er et svaghedstegn for hele marketingbranchen, og at der burde investeres kraftigt i e-mail marketing, så ROI’en dykker til 20 eller endda lavere.
Selvom det umiddelbart lyder skævt, så er argumentet, at marketingfolkene bør fokusere på virksomhedens samlede indtjening og derfor flytte marketingkroner fra kanaler med en lav ROI over til e-mail marketing – og lade ROI’en på e-mail marketing falde. Samlet set tjener virksomheden nemlig flere penge med den strategi.
Kunderne ELSKER indbakken
I Adobe’s fjerde årlige undersøgelse (2018) af 1.000 amerikanske funktionærers brug af e-mail fremgår det, at forbrugerne gennemsnitligt bruger hele 2,5 timer om dagen på personlig mail. Oven i det kan du lægge 3,1 timer til arbejdsmail.
Det betyder, at e-mailen er en integreret del af hverdagen og alle dens gøremål. Således tjekker 90% personlig mail i arbejdstiden, 60% tjekker mail mens de ser tv, og 40% læser mail mens de er på toilettet!
E-mail er kundernes absolut mest foretrukne kanal, når det gælder kommunikationen med brands. Hele 50% foretrækker e-mail fra virksomhederne, mens kun 7% foretrækker sociale medier.
Hvad tænder kunderne af på?
Selvom kunderne elsker mail, så kan forholdet lynhurtigt få en ende, hvis virksomheden træder ved siden af og ikke leverer som forventet.
Disse ”synder” tænder kunderne mest af på:
- At sende e-mails for ofte (45% ”hader” dette)
- At anbefale produkter, der ikke matcher kundens præferencer (33%)
- At stave læserens navn forkert (17%)
Så ak og ve – du skal levere!
Noget af det kunderne efterspørger mest er nyhedsbreve, der:
- INFORMERER (snarere end at ”sælge”)
- Er personaliserede og TILPASSET modtagerens behov.
TOP 5: Derfor er nyhedsbreve BEDRE end sociale medier
Først en disclaimer: Vi mener ABSOLUT ikke, at virksomhederne skal holde sig fra at bruge sociale medier. De fleste virksomheder har brug for en Cross-Media strategi, hvor de forskellige medier spiller hver deres rolle i den samlede kommunikation.
Når det er sagt, så har vi i en lang periode oplevet, at e-mailen er blevet nedprioriteret, og at nyhedsbrevet måske har forekommet virksomhederne ”gammeldags” – samtidig med at sociale medier er eksploderet og har fået meget opmærksomhed.
HELDIGVIS er udviklingen nu vendt. Forstået på den måde at MASSER af marketingfolk (igen) forstår, hvor vigtig e-mailen er, og hvordan nyhedsbrevet (i mange tilfælde) konverterer og sælger bedre end nogen anden kanal.
Med E-mail Marketing har MENNESKER
(ikke algoritmer) kontrollen.
Ann Handley
Her er vores TOP 5 argumenter for, hvorfor e-mail er BEDRE end sociale medier:
- Med e-mail er det JER (virksomheden og kunden), der bestemmer. Listen er virksomhedens EJENDOM, og I er ikke afhængige af ”fremmede” medier, deres stigende priser eller skiftende algoritmer. Eller sagt på en anden måde: Med E-mail Marketing har MENNESKER (ikke algoritmer) kontrollen.
- E-mail er EKSTREMT udbredt. Mere end 90% tjekker deres e-mail flere gange dagligt, og den gennemsnitlige funktionær bruger 2,5 timer om dagen på personlig mail og yderligere 3,1 timer på arbejdsmail.
- E-mail er forbrugernes YNDLINGSKANAL, når det gælder kommunikationen med brands. Hele 50% foretrækker e-mail som kanal, mens det kun gælder 7% for sociale medier.
- E-mail er BILLIG. Alle kan være med her!
- E-mail er personlig og intim. Du lander direkte i læserens indbakke med dit budskab. Det er en kæmpe fordel (OG et stort ansvar).
E-mail Marketing leverer (også) varen i Danmark: Sådan gør de MEST SUCCESFULDE
Den danske undersøgelse af 1.458 virksomheders brug af nyhedsbreve ”E-mail Marketing – Fakta, trends og benchmarks 2018” v. Mette Will bekræfter de amerikanske undersøgelser.
E-mail Marketing ligger helt i top i forhold til effektiviteten og overgår langt sociale medier – MEN slås på målstregen af content marketing, som indtager en førsteplads i virksomhedernes effektvurdering.
Effekten af marketingaktiviteter
De MEST succesfulde marketingfolk er først og fremmest (og måske overraskende for mange) kendetegnet ved at have baglandet i orden! Deres organisationer bakker dem op og er stærkt dedikerede til aktiviteten, ligesom deres ledere i langt højere grad end de mindre succesfulde har realistiske forventninger til arbejdet.
Danske top marketing-performere arbejder også meget strategisk med e-mail marketing. De har tilfredsstillende liste-størrelser, sender mange mails og har et stærkt fokus på at skabe værdi for læserne, bl.a. med historiefortælling.
De mest succesfulde er meget bevidste om deres krav til software og tools, og de automatiserer e-mail leverancen på et avanceret niveau.
Top performere har en meget høj effekt af deres e-mail marketing, men det stopper ikke her. De har nemlig samtidig en markant bedre effekt af deres digitale markedsføring i det hele taget, ligesom de i langt højere grad måler på deres resultater.
BESTIL RAPPORT: E-MAIL MARKETING – FAKTA, TRENDS & BENCHMARKS 2018
Du får adgang til begge udgaver af rapporten: 1) Alle virksomheder og 2) B2B-virksomheder.
Du bestiller samtidig nyhedsbrevet med artikler om markedsføring og invitationer til events, fx webinars og konferencer (både gratis og mod betaling). Ved bestilling af rapporten accepterer du at modtage markedsføring på mail. Du kan altid (nemt) afmelde dig igen ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.